Troskab

Du er så vred og du siger det højt

For regeringen betyder det ikke en døjt

Pres og diktater dem skal du jo lystre

For de ser os som faglige krystrer´

Måske har de ret fordi vi gør

Lige det loven siger vi bør

Imod etik og sund fornuft

Stoltheden væk i den tynde luft

Nakken bøjet og et skridt mer´

Din sjæl gør ondt hver gang du ta´r fler´

Hvad er dit valg – vil du lide i fred

Eller til sidst sætte foden ned

Sammen med andre der har det som dig

Som ikke kan andet end sige nej

Til regler, diktat og umenneskelighed

Imod professionel kærlighed

Min troskab til barnet, den unge, den ældre

Ikke til had og til tvang tænkt i kældre

Så sig hvad du mener og sig det med ånd

Sig fra så det larmer og tag min hånd

 

7+8 december. Noget om at være lærer i Vejen kommune lige nu.

Jeg kan sgu ikke være med mere… det her indlæg har været næsten 3 dage undervejs, fordi jeg ikke har evnet at formulere mig pænt – og det har jeg så tænkt mig at lade være med… at formulere mig pænt, that is.

Hej, mit navn er Maya, jeg er lærer, og jeg bor i Vejen – og så kan I ellers gætte jer til, hvad jeg vil til at skrive om. For jeg er nemlig, som alle mine dejlige kollegaer i Vejen kommune, blevet taget i røven af partierne bag konstitueringsaftalen. Det er nemlig sådan, at man i førnævnte aftale har besluttet sig for at indskrive, at de underskrivende partier er enige om… og jeg citerer:

“der indgåes ikke en central kommunal aftale om lærernes arbejdstid”

Excuse me? Pardonnez moi? Har Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne lige besluttet sig for, at de, som arbejdsgivere ikke – som i overhovedet slet ikke – gider indgå i en dialog med lærerne omkring deres arbejdsvilkår? Ja, det har de… de har helt uden diskussion, lukket ned for samarbejdet med en hel faggruppe… “just like that”…. “væk – dur ikke!”.

Det er jo ikke fordi, vi er dumme, vel? Vi havde jo godt regnet ud, at man med det nuværende flertal i byrådet ikke ville komme ret langt med tanker om en lokal aftale. Det, der er det springende punkt, er, at et næsten enigt byråd peger fingre ad en hel faggruppe. De, som er vores arbejdsgivere, udstiller os, lærerne, som faggruppe over for de borgere, hvis børn vi underviser i dagligdagen. De rækker den lange mellemfinger i vejret med et ligegyldigt skuldertræk. Hvis ikke vi kan forvente, at vores arbejdsgivere i det mindste vil indgå i en dialog med os, hvor står vi så henne?

Det her er sateme mærkeligt, især efter en valgkamp, hvor Venstre insisterede på at Vejens folkeskoler skulle i top 10 – uden i øvrigt at ville svare på, “hvordan man agtede at måle på det”. Men måske er et af svarene følgende: “Vejen kommunes folkeskoler er i top ti, når man måler på, hvor røvrendte lærerne føler sig af deres arbejdsgivere”….

Måske skal man som lærer til at overveje, hvor meget man i grunden gider stå model til? Og ja, kære politikere, det her er en advarsel, for vi er mange lærere, der overvejer at “vælge med fødderne” – og det i en kommune, hvor det i forvejen kun er 85% af de ansatte undervisere, der er læreruddannede.