Så…sgu…det er gjort!

+7000 kr ….Deeet var da også en slags penge, man kunne få lov at smide efter sådan en billet, men nu er det endeligt – jeg rejser! Jeg er selvfølgelig gået i overspringshandle-mode, for det er sådan noget, jeg gør, fordi det er nødvendigt for mine omgivelser. Der er en sær form for panik, en uro, en utålmodighed, en “ikke-lige-nu-tak”-hed… det er rodede tanker og især følelser. Jeg vil godt… men jeg vil ikke….og så alligevel. Det handler måske lidt om angsten for at have for høje forventninger – krydret med angsten for at blive ekstremt overvældet af indtryk og anderledeshed….og så er der lige det med flyvemaskiner og “højt ned”…og at efterlade sønnen og hunden…

Men Texas – jeg kommer! De første dage skal vi være hos Kady´s veninde Christy i Dallas. Så kan de også lige underholde hinanden, mens jeg sover ud efter 33 timers rejse. Vi skal i det der giga indkønscenter og proviantere en masse tøj – og så skal vi i byen en af dagene – i noget, der hedder “Deep Ellum”, som åbenbart er et kvarter dedikeret til lidt “sketchy” byture – hvad end det betyder, når det skal oversættes helt rigtigt? Selvfølgelig går jeg så i tøjpanik, for jeg ejer ikke høje hæle mere, tror jeg? Og jeg gider dem i virkeligheden heller ikke, og skal jeg også medbringe make-up, jeg ikke har – eller… armenaltså! =oD Fuck it – jeg går i byen i blomsterbukser, og flip-flops… så kan jeg være exotisk på sådan en “dansk socialist”-måde =oP

Der er en del, man lige skal huske, når man skal afsted, og mange af de nødvendige informationer er virkeligt godt gemt af vejen, men jeg -tror- jeg har styr på det nu. Mit mastercard er sat op til at kunne bruges i USA, og det koster kun 1% at benytte det – hvis jeg hæver i en automat koster det minimum 30 kr. Det er i orden. Min telefon er tilmeldt udenlandstelefoni, men… jeg kommer ikke til at benytte det uden for EU, kan jeg godt nok lige love jer. Det er pænt mange penge. Enhver kontakt må blive via wifi.

Kady spurgte i øvrigt, om jeg ikke var frisk på at tage med i badeland? Og… det tror jeg, at jeg er… men du fredsens nogle vandrutschebaner! Tjek dem her;

NRH2O badeland

Det kræver selvfølgelig, at vi finder en badedragt i “the Galleria” i Dallas – jeg håber dog, jeg kan få fat i en med enhjørninge eller uhæmmede mængder glimmer.

 

 

 

Texas-listen

Kady´s liste over ting, jeg skal se + mine egne tilføjelser er efterhånden ved at være lang, men ikke desto mindre “rigtig”..

Jeg har besluttet mig for at google listen og lægge billeder ind bare for at få tiden til at gå, for jeg er svært spændt altså.

Ft. Worth stockyards.

Iflg Kady har de “cattledrives” en gang om dagen  gennem byen med cowboys og heste og hele pivtøjet. Jeg er ikke i tvivl om, at det er en lidt kunstig oplevelse, og jeg får lidt ondt af dyrene, men på den anden side – så vinder min lille indre nysgerrighed ift. at se så´n nogle langhornede bæster.

texas1

Kennedy museum, Dallas.

Enhver med en lille smule historisk forståelse, ved, hvilken bygning dette er, og hvad der skete lige uden for. John F. Kennedy blev skudt…og så har konspirationsteoretikerne en masse at sige om det, men… selvfølgelig skal jeg derhen. Det er, som historielærer, et must-see på alle plan.

texas2

Dallas world aquarium

Det skulle være noget helt specielt, og de skulle have formået at gøre en firkantet kasse til en vildt organisk oplevele med vandfald, søer, fisk og alt, hvad der hører sig til. Igen -jeg har det svært med dyr i fangenskab, men Kady er science-teacher og jeg er sikker på, hun har meget at fortælle om det her sted, siden det er på.

texas3

The Cheesecake factory

Det her….det siger vist sig selv. Cheesecake. Og meget af det. Jeg har ingen planer om at komme ud derfra uden en let sur smag i munden, fordi jeg er overproppet.

texas4

Ranching heritage center

Det er på en måde lidt som vores “Den gamle by” i Århus, som jeg har forstået det. Det bliver ret fint, tror jeg. Igen kan min indre historielærer få nogle prik af historien med sig hjem, så jeg kan fortælle levende om duftene, om husene og om følelserne omkring det.

texas5

Prairie dog town

Jeg er helt pjattet med gnavere og små fluffy pelsdyr, så selvfølgelig skal vi da se prairie dogs! Ihihihihihi.

texas6

Galleria mall

Jeg har de sidste måneder sorteret ret kraftigt ud i mit tøj, da der er ret mange huller i det, eller det har pletter, der ikke vil gå væk eller andet. Normalt er jeg ikke til shoppingcentre, men jeg tror, Kady´s ide er at se på størrelsen af det her. I ved – “everything is bigger in Texas”… og alt efter billederne at dømme, tror jeg, det er rigtig nok, så vi tager et par timer i Galleria mall, Dallas, så jeg kan få fyldt lidt op. Planen er, at jeg kun rejser med 3 sæt tøj, og så må vi se, hvad jeg falder over af ting, man kan putte på kroppen. Det gider jeg godt.

texas7

Chimys for margaritas

Fordi jeg ikke har noget valg. Det samme gælder i øvrigt autentisk mexicansk mad. Og barbecued brisket.

texas8

 

Palo duro canyon

DEN her glæder jeg mig vildt til! Natur! Vilde landskaber og følelsen af at være på en anden planet.

texas9

First Friday art trail + windmill museum

texas10

 

Lubbock lake landmark

Jep – jeg skal se en sø, der ikke er der mere. Og jep – det gider jeg rigtig godt. For til gengæld er der en masse forhistoriske fund såsom mamutter og bevis på stenalderbopladser mv. Det ser ret spændende ud, når man er lidt en nørd, ikk´?

texas11

Der er meget mere på listen, men ikke rigtig noget, der er værd at finde billeder på. Selv har jeg sat en mega-kirke-gudstjeneste på planen, fordi jeg vil ud og mærke noget gospel, og så vil jeg se en bomuldsmark – helst mens den blomstrer. Og hvem ved, måske skal jeg også en tur omkring Bobbie og/eller hans familie, hvis han ellers kan magte at kravle ned fra sin panik-pony. Uanset hvad, så glæder jeg mig heeelt vildt til at skulle afsted.

texas12.jpg