Tankerække

Lige om lidt er det i morgen, og jeg skal på arbejde. Som lærer. I en reddy træls ventetid. De sidste dage har været fyldt med spin, som har været ekstremt dårligt skruet sammen, hvis man har bare en smule analytisk sans. En økonom plæderer for, at løngabet, som Sophie Løhde bruger som argument for ikke at ville give reallønsstigninger, i virkeligheden er større, og SL derfor SLET ikke kan efterkomme ønskerne fra arbejdstagerne… det lyder jo overbevisende, men selvsamme økonom, tager stadig kun udgangspunkt i lønudviklingen gældende fra 2008… og ikke – som man normalt gør – over en 20-årig periode. Dvs…vi igen..diskuterer på helt skæve præmisser, og..igen…diskuterer de samme tal, der dog lige tilsættes et eller andet med nogle DJØF’ere…eller… en masse ord, som man i virkeligheden bare bliver rigtig træt af, fordi det er spin og manipulation, der er skabt for at flytte fokus fra de reelle problemer.

Samtidig kan man så få lov til at læse artikler om, at man er et dårligt menneske, fordi man tillader sig at kritisere, der er folk, der ikke er medlem af en fagforening – men en fagforretning (gul fagforening), og at folk føler sig mobbet, fordi de ikke må deltage i informationsmøder…afholdt af fagforeningerne. Jeg VED godt, jeg har specialpædagogik og således burde være lidt mere rummelig, men det er jeg altså ikke. Bevares, jeg taler da pænt, men jeg har altså ikke tænkt mig at lade være med at diskutere OK18 på lærerværelset og lufte min holdning, når det kommer til det generelle problem i, at folk gerne vil have de goder, der følger med – men ikke betale og stå skulder ved skulder sammen med os, der kæmper for ordentlige vilkår. Jeg kan ikke bruge deres gode ønsker til ret meget andet end et “jo tak skal du da ellers have”. Det skrives her og der, at de føler sig mobbet… nuvel, jeg skal ikke modsige andres følelser, men det er vel netop en del af prisen, når man bevidst stiller sig uden for den faglige kamp, at man ikke er inviteret med i inderkredsen? Og så er det måske også meget naturlig, at de af os, der er villige til at stifte gæld og kæmpe, bliver lidt stramme i smilet, når andre bare lister uden om byrden, men høster udkommet ganske omkostningsfrit…

I morgen skal jeg på arbejde… og jeg venter, ligesom 450.000 af mine kollegaer i det offentlige. Det er ikke en helt fed følelse at starte op på, og lige i aften er entusiasmen ikke overvældende. Jeg savner følelsen af ikke at vente på Dommedag…

Jeg har så også en national test for min 6.klasse klokken 8.00… og udover det er første gang, jeg skal køre dét dyr over, så bryder jeg mig meget lidt om tests som disse. Jeg skal nok, for det siger loven, men årh, hvor jeg bare ikke glæder mig til at skulle presse de elever igennem, som jeg allerede nu ved, skal have en “laaangt under middel”-besked. Jeg HÅBER virkelig, at vores samtaler om hvad tests og karakterer er udtryk for, har kunnet stive nogle af dem lidt af. “Jeg ved, du knokler løs, derfra hvor du står…for MIG betyder det mere, end hvad nogle kloge folk mener, du skal kunne lige præcist i dag!”… det gav lidt ro, og jeg SVÆRGER, jeg kommer til at rose enhver, der har bare ET rigtigt svar… for det er SÅ meget bedre end nul… og der er altså nogle af de her unger, der alt for længe har fået at vide, hvad de ikke kan, og det bliver ikke mig, der kommer til at fodre dét monster…

Vi har læst en del de sidste 3 uger, og alle elever har haft læsebøger med hjem i ferien, og forældrene har fået at vide, de skal træne med deres børn på daglig basis med artikler, læseopgaver online, genfortælling osv… og… ja. Nu må vi se… jeg er nok lige så nervøs, som de er, fordi jeg ved, de generelt ligger under niveau, og min opgave de sidste par måneder, siden overtog dem har været “at få skuldrene ned”, og det er lykkedes ganske udmærket, for nu at undervurdere resultatet… men… alligevel, det har betydet, de halter fagligt. Jeg vil jo gerne have, at de skønne unge mennesker, jeg omgiver mig med og knokler røven ud af bukserne for, får en god oplevelse… Det skal være hyggeligt! Rart! Pokkerme! Jeg tager stearinlys med… og chokolade til bagefter.

Min arbejdssituation er pt. lidt usikker, da mit vikariat udløber 1. August. Jeg har endnu ikke kigget mig oprigtigt omkring efter noget andet, omend jeg har fået et par hints fra kollegaer i både Grindsted, Billund og Haderslev…men jeg har ikke reageret på dem endnu. Det skal jeg jo nok snart til, selvom jeg ikke har lyst. Jeg -har- prikket lidt til mine ledere, men de knokler på med fagfordeling osv… og den tålmodighed, må jeg vel nok finde frem et eller andet sted.

Tanken om potentielt at skulle begynde forfra et nyt sted tænder mig ikke voldsomt. Især fordi jeg er ret glad for mine elever, kollegaer og har en fantastisk ledelse, der “forstår” mig og min til tider meget direkte og uortodokse indgangsvinkel. Hmmm… Jeg er virkelig taknemmelig for, nu hvor jeg lige mærker efter, at jeg har fået lov til at være autentisk – og at det har været helt rigtigt. Så uanset om jeg får lov at blive, hvor jeg er, så har jeg opbygget og afprøvet min egen lærerpersona, som jeg kan stå inde for, og jeg véd, at jeg er skidegod til det, jeg satte mig for, jeg ville kunne, da jeg begyndte at læse i 2011 på trods af advarsler fra folk, der ville have placeret mig på en førtidspension pg.a. min ADHD. Det er måske udansk og ikke populært at være selvfed, men det er jeg altså lige nu.

Heh… det var en god tankerække at komme ind på, det her. Det er det, der bør fylde mest lige nu…det skal overdøve larmen fra OK18… det er de små gaver, jeg får af mine elever hver eneste dag i form af smil, latter, kampe og sejre. Det giver sgu gnist at tænke på. Og selvom jeg er pjattet med at holde ferie og nyder at sove længe, så glæder jeg mig til at skulle tidligt op og gå med hunden, mens fuglene kvidrer… og den der følelse, når jeg sætter mig ud i bilen og kører afsted i morgensolen, mens Queens “don’t stop me now” fylder øregangene, og visheden om, at jeg kan er med til at forme menneskeskæbner i positive retninger rumsterer i sjælen, den er svær at slå.

Lyt med:

Don’t stop me now

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s