Jeg kan jo ikke lade være…

Jeg har haft en skrivepause i flere måneder efterhånden. Lagde min gamle blog ned, fordi jeg ikke kunne overskue at holde liv i den, nu hvor vi skulle rende og lege politisk aktiv og have valgkamp mv. Indrømmet – det var lidt fjollet, for bloggen kunne godt bare have været et tomrum, men sådan skulle det ikke gå.

Det er svært for mig ikke at have et skrive-frit-sted. Facebook er på den ene side et fantastisk forum, men jeg føler mig også lidt begrænset af den form, ens opslag er nødt til at have for at tiltrække folk. Jeg kan nemlig ikke ret godt finde ud af at formulere mig kort… og slet ikke når jeg har en masse på hjerte, og det har jeg i denne tid. Jeg er simpelthen så vred, at jeg ikke har evnet at skrive om det, fordi jeg ganske enkelt ikke orker, at jeg ikke kan rase igennem uden at virke manisk.

Jeg -vil- primært komme til at diskutere politik med mig selv (og hvis nogen skulle finde på at kommentere), men også private oplevelser og følelser vil komme på banen. Dette er nødt til at være mit personlige frirum, der kan rumme alt det jeg er… uden (ret meget) filter, fordi jeg bliver idiot af at skulle opføre mig pænt og sortere mellem mine roller andre steder…

Men først – det var en fed valgkamp, og jeg er sindssygt glad for, at vi i Enhedslisten Vejen formåede at nå vores målsætning. Vi fik et mandat i byrådet, sgu! Og vi klarede det væsentligt bedre end prognoserne ville det, da vi trak 4,1% af stemmerne. Nu skal vi så ud og vise, hvem vi er og være hver en stemme værdig… valgkampen er i virkeligheden først begyndt nu, men jeg tror også, at vi kan.

Mit eget valg var faktisk overraskende godt, og jeg er så glad for, at jeg har trukket så mange stemmer til fællesskabet, så vi nåede vores mål. Det er fantastisk.

Nå, men dette var min første blog – jeg skriver med sikkerhed mere og nogle gange flere gange om dagen, for sådan er jeg i perioder. Lige nu har jeg dog en teenager, der skal have at vide, at han er fantastisk, og så skal jeg lige summe lidt over, at jeg i dag var 1.suppleant til Regionsrådets konstituering i Region Syddanmark i dag, og selvom jeg reelt ikke dyrkede “politik”, så var det alligevel lidt stort.

 

 

 

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s